APV

Hvad er en APV?

En APV (Arbejdspladsvurdering) er en lovpligtig vurdering af arbejdspladsens arbejdsmiljø, som vi laver hver tredje år eller hvis der sker væsentlige ændringer i virksomheden. Formålet med APV’en er at identificere og løse problemer, der kan påvirke medarbejdernes trivsel, sikkerhed og sundhed.

Hos Dirty Ranch omfatter vores APV både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, fx: sikkerhed: Som glatte gulve, opbevaring af rengøringsmidler og korrekt brug af udstyr – arbejdsmiljø: Stress i travle perioder og samarbejde blandt kolleger – indeklima: temperatur, ventilation og støj i køkkenet og restauranten.

Efter APV’en er udfyldt af medarbejderne, gennemgår vi resultaterne i vores AMO og laver en handlingsplan for at forbedre arbejdsmiljøet. Den opdaterede APV bliver gjort tilgængelig for alle medarbejdere.

 

APV resultater 2024/2025 – er ikke klar endnu

APV handlingsplan 2024/2025 – er ikke klar endnu

APV resultater 2020/2021

APV handlingsplan 2020/2021

 

AMO på Dirty Ranch Steakhouse

En AMO (Arbejdsmiljøorganisation) er vores interne team, der arbejder med at forbedre arbejdsmiljøet. AMO’en er ansvarlig for at sikre, at vi lever op til lovkravene og skaber en sikker og sund arbejdsplads for alle.

AMO’en på Dirty Ranch består af:

  • Adam (Arbejdsgiverrepræsentant og arbejdsleder): Sikrer, at arbejdsmiljøet er en prioritet, og at vi handler på APV’ens resultater.
  • Trine (Arbejdsleder): Repræsenterer ledelsen i arbejdsmiljøarbejdet og samarbejder tæt med medarbejderne.
  • Sheena (Arbejdsmiljørepræsentant): Vælges af medarbejderne og taler på deres vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.

Hvis du oplever problemer i arbejdsmiljøet – fx mobning, chikane, seksuel chikane, vold, konflikter, eller hvis du føler dig utryg eller utilpas – kan du altid tage fat i en af os i AMO.

Tilsynsrapport

Hvis Arbejdstilsynet har gennemført et tilsyn hos os, vil deres rapport blive tilgængelig her. Rapporten indeholder deres vurdering af vores arbejdsmiljø og eventuelle anbefalinger.

Vigtigt: APV Sæbe & SDS

Sikkerhedsdatablade for vores sæber og rengøringsmidler findes her. Disse dokumenter indeholder vigtig information om produkterne, deres anvendelse og sikkerhed.

Derfor sørger vi for, at alle Sikkerhedsdatablade (SDS) er:

  • Tilgængelige online: Du kan finde SDS for alle vores produkter her på hjemmesiden.
  • Tilgængelige fysisk: SDS findes også ved sæber og rengøringsmidler i en mappe, som opdateres løbende.

Vi opdaterer denne sektion løbende, så medarbejderne altid har adgang til de nyeste oplysninger.

 

Brugsrestriktioner

  • Aldersgrænse: Visse rengøringsmidler, der er klassificeret som farlige (fx ætsende eller giftige), må ikke bruges af personer under 18 år.
    • Disse produkter vil være tydeligt mærket, og det er lederens ansvar at sikre, at reglerne overholdes.
  • Træning: Alle medarbejdere, der bruger sæber og rengøringsmidler, skal have oplæring i sikker brug, inklusiv korrekt dosering og anvendelse af værnemidler som handsker og masker.